Hvad er et Snehegn?
Et Snehegn er et hegn, hvis formål er at forhindre fygesne, enten ved veje, stier eller andre uønsket områder. Skisportssteder bruger bl.a. snehegnet til at øge snedybden i bestemte områder eller til lavinekontrol.
Snehegn har igennem årenes løb, skiftet udsende fra træpinde med halmbånd til nutidens PE (plast)-net ruller ofte set ved pister mm. Hegnet ville ofte være monteret med træ eller stålpæle med 200cm mellemrum ca. 20 meter fra det område, der skal holdes fri af sne, samt 10-15 cm over jorden.
En sjov faktor ved snehegn: i år 1939 bliver snehegnet for alvor udviklet af en Dansker ved navn Poul Tholstrup. De eksisterende “snehegn” i sin tid var ikke optimale da sneen satte sig fast og frøs til, hvilket aftog hegnets virkning. De høje omkostninger på de eksisterende hegn var desuden heller ikke noget at råbe hurra for.
Hvordan virker et Snehegn?
Snehegn virker ved at forårsage turbulens i vinden, så den taber meget af sin “snelast” på læsiden af hegnet. Således skaber snehegn faktisk snedriver i stedet for at forhindre dem. Hegnene er placeret, så sneen driver, hvor det er gavnligt eller ikke skadeligt, så sneen ikke driver ud på uønskede områder som eks. veje.
Et snehegn monteres typisk 20 meter fra det område man ønsker “snefrit” samt 10-15 cm over jorden. Snehegnet beskytter mod fygesne til uønskede områder, typisk veje, eller snepister/ Alperne.
Hvorfor er der ingen snehegn i Danmark?
1850´erne
Snehegn blev i virkeligheden rullet på markedet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det var dog først længe efter at det blev anvendt i Danmark. Dette nok fordi at behovet for “snerydning” først blev en nødvendighed langt senere. Heste med kaner/slæder var et populært valg om vinteren og derfor var behovet for snerydning meget lav.
I begyndelsen brugte man heste med plove, samt små plove på køretøjer såsom traktorer, busser og biler. Dog blev der stadig anvendt heste og håndkraft til rydning af sne.
1900´erne
Årene gik og mængden af køretøjer blev større, dermed også behovet for snerydning. i 1930´erne blev det bestemt, at snehegn hvert efterår skulle monteres langs de Danske hovedveje for at holde sne væk fra kørebanerne så man kunne køre med bil og hvert forår igen pilles ned.
1980 ´erne
Omkring 1980 brugte man stadig snehegn men som årene gik, kom der bedre og mere effektive midler til snerydning, køretøjerne blev nemlig kraftigere og tungere. Dette er nok den primære årsag til at snehegn røg af det Danske marked. Der var mange Danske veje med snehegn hvor der årligt aldrig kom sne, det var derfor også en dyr omgang til ingen verdens nytte især taget i betragtning at det skulle monteres og afmonteres årligt.
2020´erne
Det er i dag sjældent vi ser heste med kaner/slæder og slet ikke heste med plove til snerydning. Idag sker alt snerydning med kraftige maskiner, hvilket udkonkurrere Poul Tholstrups idé omkring et innovativt snehegn. Poul Tholstrup døde i 1986, 87 år gammel og i 2014 blev der rejst en sten i hans minde på den nu nedlagte Roskilde Ring.
Der er meget få steder i Danmark som stadig har snehegn stående, dog er der ingen “officielle” adresser angivet.
Snehegn bruges meget mere i udlandet og især ved skisportssteder. De fleste, som elsker at gå på skifere har højst sandsynligt set de skrigende orange snehegn, det skal dog noteres at snehegn kommer i et kæmpe udvalg at farver og “modeller”
